fredag den 13. juli 2007

At last!!!

Så nåede jeg stort set igennem, har brugt hele formiddagen til at downloade en podcast til min mp3, kan det være rigtigt, at man ikke kan loade direkte fra Itunes men skal over creatives egen organizer? I hvert fald irriterende. Odeon fik jeg ikke til at køre.

Jeg har godt kunnet lide denne måde at være på kursus på, det er befriende, at man selv kan putte det ind, når det passer, og hvor det passer. Det kunne med fordel bruges ved mange af KB´s Itkurser. Jeg deltager gerne igen, men synes at der kunne have været lidt mere tid, et par opsamlingsuger mere. 23 ting i et forløb er meget. Kun Delicious og rssfeeds brugte og kendte jeg til i forvejen og kunne springe over.

Jeg har især været glad for messenger chat, og er som enebibliotekar blevet glad for at chatte, for google docs som jeg nok kan bruge, nu hvor jeg snart begynder på en Master og skal lave gruppearbejde, på Last.fm, da jeg ikke før har brugt min pc på den måde, på flickr som jeg tror, jeg kan få glæde af privat og på librarything, jeg også vil bruge privat.

For at nå at arbejde med alle opgaver har jeg undertiden været for hurtig og overfladisk - jeg vil nu forsøge at gå mere i dybden med nogle af teknologierne og begynde at finde ud af, hvad jeg kan bruge i en arbejdsmæssig sammenhæng. Umiddelbart synes jeg, at podcast er oplagt, fordi den henter den "gammeldaws" mundtlige formidling ind i den moderne teknologi. Bortset fra selve bloggen, er den så vidt jeg kan se den mest personaliserede af teknologierne.

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Til lykke. Du er færdig, er det ikke herligt. Tak for din lange kommentar til forløbet, det er rigtig godt at få konstruktiv kritik (og ros) og vi vil jo gerne bruge jeres erfaringer i fremtidige forløb. Det er ok at være overfladisk og senere vende tilbage til de ting man kan se fornuften i. Det er jo ikke meningen at man nødvendigvis skal være ekspert på ting, man absolut ikke vil bruge.
Tak fordi du har gidet lege med os. :-)