tirsdag den 8. april 2008

Fælles e-kalender



Tjah det kan da godt være, at det er smart. Har nøjedes med at læse teksten og se på diverse links, og det var også rigeligt. Når det kommer i brug, kommer der vel et link til Borger.dk.

tirsdag den 4. marts 2008

Gmaps pedometer

Løberute tjaaaahh - det var skægt at lave, men mon det får mig til at løbe....! Dybt chokerende at se, at den rute om den nærmeste mose som forekommer mig uendelig, kun var 4 km, og selvom man løber den, forbrænder man kun kalorier svarende til en halv pose chips! Endnu engang må man konstatere, at sport betaler sig ikke.

fredag den 8. februar 2008

Doodle di og doodle daj og mig

Herlig hurtig øvelse her lige inden vinterferien, den kunne jeg finde på at bruge til at arrangere noget med vennerne.

tirsdag den 15. januar 2008

Smart legetøj - mindomo

Mindomo virker skægt og smart og så er det tilmed gratis. Mange mindmappingprogrammer kst. penge har jeg hørt. Jeg ved ikke, om jeg tager mig sammen til at bruge det - jeg kan så godt lide fniddersedler! Der er en del elever og lærere, der bruger mindmapping, så jeg vil introducere det på gymnasiet. Jeg er spændt på, om man kan lave tidslinier i det, det har eleverne undertiden brug for( eller også tror de, at de har brug for det ).

fredag den 7. december 2007

Face it!

Har nu oprettet mig i FaceBook, som jeg havde hørt om på mit Masterstudie, hvor flere af de yngre kvinder har netværk i FaceBook. Men ak har ikke fundet nogle "venner" i københavns Biblioteker, men har nu sendt nogle invitationer, så mon ikke det lykkes? Det ser ud til at være enkelt at bruge og et redskab, som kunne afløse mailgrupper f.eks.Fint for folk der ikke har de store muligheder for fysiske netværk.Som enearbejdende uddannelsesbibliotekar kunne man anvende det som fagligt netværk.

Måske jeg skulle melde mig ind i Myspace, og invitere min 16årige datter!

tirsdag den 6. november 2007

Forget the milk



Endnu en smart huskeseddeldelingskalenderhalløjsating, men vi har jo ligesom set nogen stykker. Jeg kunne bruge Remember the milk til gruppearbejde på mit Masterstudie. Imidlertid er der jo et studienet og Lifescape, som vi bruger til det -og så mange delefora, har man jo heller ikke brug for. Gad vide om jeg snart vinder en bærbar for sidste 23 ting: hvornår bliver det afgjort? Det skulle jo have været for længst!!!