fredag den 13. juli 2007

At last!!!

Så nåede jeg stort set igennem, har brugt hele formiddagen til at downloade en podcast til min mp3, kan det være rigtigt, at man ikke kan loade direkte fra Itunes men skal over creatives egen organizer? I hvert fald irriterende. Odeon fik jeg ikke til at køre.

Jeg har godt kunnet lide denne måde at være på kursus på, det er befriende, at man selv kan putte det ind, når det passer, og hvor det passer. Det kunne med fordel bruges ved mange af KB´s Itkurser. Jeg deltager gerne igen, men synes at der kunne have været lidt mere tid, et par opsamlingsuger mere. 23 ting i et forløb er meget. Kun Delicious og rssfeeds brugte og kendte jeg til i forvejen og kunne springe over.

Jeg har især været glad for messenger chat, og er som enebibliotekar blevet glad for at chatte, for google docs som jeg nok kan bruge, nu hvor jeg snart begynder på en Master og skal lave gruppearbejde, på Last.fm, da jeg ikke før har brugt min pc på den måde, på flickr som jeg tror, jeg kan få glæde af privat og på librarything, jeg også vil bruge privat.

For at nå at arbejde med alle opgaver har jeg undertiden været for hurtig og overfladisk - jeg vil nu forsøge at gå mere i dybden med nogle af teknologierne og begynde at finde ud af, hvad jeg kan bruge i en arbejdsmæssig sammenhæng. Umiddelbart synes jeg, at podcast er oplagt, fordi den henter den "gammeldaws" mundtlige formidling ind i den moderne teknologi. Bortset fra selve bloggen, er den så vidt jeg kan se den mest personaliserede af teknologierne.

tirsdag den 10. juli 2007

podcasting

ØV, øv, øv jeg kan ikke få optaget en podcast med mig selv - nu har vi ellers indkøbt en mikrofon med høretelefoner. Jeg havde sådan glædet mig, hulk.
Ellers er jeg så nogenlunde igennem 22 ting.

Mr. Bean : The Library

test23ting. Mon det virker?

fredag den 6. juli 2007

Podcatching - ting tyve

Meget skægt. Da jeg endnu ikke har fået pillet min MP3 ud af æsken, mgl. jeg lige at få det afprøvet på men har downloadet itunes og brugt min googlereader. Det må være anvendeligt for de fleste, hørte på DBC´s konference om web.2.0, at det tager en 5-6 timer at lave sin egen podcast, det er jo så nok ikke ethvert bibliotek, der kaster sig ud i det. På Bec hvor jeg lige har arbejdet var engelsklærere begyndt at podcaste deres elever som feedback på opgaver - på engelsk selvfølgelig.

netvipes mm.

jeg valgte så netvipes, fordi den stod først. Den er da ret smart, men på sigt vil jeg nok vælge at have det meste i Google, så man har 1 konto. Jeg er begyndt at få responds på et deledokument i googledoc. Det tror jeg, at jeg kan få en del glæde af. Nu skal jeg til ting nr. 20, håber at nå igennem inden min ferie om en uge. Jeg glæder mig til at kunne begynde at gå lidt mere i dybden med nogle af de 23 ting. I går kørte min last. fm radio hele dagen, hyggeligt.

tirsdag den 3. juli 2007

applikationer mm.

Jeg er nu ved at afprøve docs.google.com - det er jo ret smart, desværre er kollegerne her ikke nået dertil, så det kniber med at få det afprøvet med andre - det er ellers nok den sjove del. i second life i går, tabte jeg nogle effekter i Austalien!!! De er til afhentning, gad vide hvad det kan være. Det lykkedes mig at få iført mig en mere tækkelig bluse, dog stadig med bar mave, håber så at kunne slippe for tilnærmelser - det ses uheldigvis ikke på min figur, at hun netop er fyldt 50.

tirsdag den 26. juni 2007

wikis

Efter jeg er kommet tilbage til KB har der ikke været meget tid til 23 ting, men nu har jeg lavet min egen wiki og prøvet sandkassen i wikipedia, så jeg er kun igennem uge 17, kommer der ikke snart nogle ugers pause....suk!